BEST MANAGED COMPANIES WINNER 2020

Pankas er blandt de 10 danske vindere af Best Managed Companies 2020 – et globalt udviklingsforløb drevet af Deloitte.
Vinderne er udpeget af den uafhængige jury bestående af Dana Minbaeva, professor ved Institut for Strategi og Innovation, Copenhagen Business School, Christian Bamberger Bro, partner i kapitalfonden Axcel, og Jens Bjerg Sørensen, adm. direktør i Schouw & Co.

Juryen fremhæver særligt Pankas for at have udviklet og eksekveret en robust strategi med fremadsynede perspektiver. Ligeledes fremhæves handlekraften hos ledelsen, som formår at omsætte strategi til konkrete handlinger, der sikrer den fremtidige succes for Pankas.

"Pankas koncernen er blandt vinderne pga. jeres evne til kontinuerligt og igennem hele strategiperioden at eksekvere på strategien. Derudover formår I at balancere en global strategi med en lokal eksekveringsmodel med stærke ledere på både koncern- og datterselskabsniveau. I har udemærket Jer ved at påtage Jer et reelt samfundsansvar ved at udvise en udpræget høj grad af ordentlighed" Jury, Deloitte.

Det er med stolthed, at vi modtager denne erhvervspris, som hylder Danmarks bedst ledede virksomheder med fokus på strategi, kultur, innovationsevne og økonomiske resultater.

Top