|
| | | |

Sponsorpolitik for Pankas A/S

I Pankas ønsker vi at støtte det aktive liv. Når vi indgår sponsorater, er det vigtigt for os, at der er tale om aktive partneraftaler. Et sponsorat skal være værdifuldt og give merværdi for alle parter.

Årligt modtager Pankas mange forespørgsler på sponsorater og støttekroner. Da vi ikke har mulighed for at støtte i et større omfang, er denne politik med til at regulere omfanget af indgåede aftaler, samt retningsbestemme hvilke aftaler der kan indgås.

Ligeledes ønskes det at sponsorater skal være en del af Pankas profilerings- og markedsføringsindsats fremadrettet. Herunder CSR-rapportering, Sociale medier og pankas.dk

Formål med sponsoraterne
Det primære fokus for sponsorater ønskes placeret på aftaler med lokale foreninger og sportsklubber, så vi sikrer fortsat udvikling i lokalområderne. Samtidig skal sponsoraterne ligeledes være langsigtede og være med til at skabe fællesskab.

Det er vigtigt for Pankas, at indgåede aftaler og sponsorater har et forretningsmæssigt formål og samtidig matcher vores profileringsstrategi og værdier. Sponsoraterne skal være værdifulde og give merværdi for alle parter.

Det betyder at Pankas har et særligt fokus på initiativer der er med til at udvikle den psykiske og fysiske trivsel – og derfor støtter det aktive liv. (sportsgrene o.lign. der har til formål at understøtte fysisk og psykisk udvikling samt trivsel.)

Aftaler og sponsorater ønskes at understøtte vores kerneforretning – således at aktiviteter hvor vejen inddrages som redskab, vil være højt prioriteret.

Pankas ønsker kun at indgå sponsoraftaler med foreninger, private virksomheder, NGO’er eller privatpersoner, hvis disse har et værdigrundlag og et overordnet formål, der er i tråd med Pankas mission, vision og værdigrundlag.

Sponsorater som IKKE understøtter strategien for Pankas er:

  • Politiske partier, politiker-kandidater og foreninger
  • Rejser og studieture
  • Religiøse formål
  • Velgørende formål (Tv-indsamlinger mv.)
  • Virksomheder som sælger eller associeres med tobak, alkohol og lægemidler

Kontakt afdeling for Marketing, hvis I ønsker at ansøge om et samarbejde, mt@pankas.dk, eller tlf. 45650300

Del siden