Driftsleder søges til Sjællands Emulsionsfabrik A/S i Roskilde
Driftsleder søges til Sjællands Emulsionsfabrik A/S i Roskilde
Hos Sjællands Emulsionsfabrik søger vi en driftsleder, der både kan og vil tage ejerskab over den daglige drift.
Dine primære arbejdsområder:
- Overordnet ansvar for den daglige drift, produktion og overvågning af anlægget
- Ledelse og koordinering af anlæggets produktion
- Planlægning og opfølgning på vedligehold og reparationer
- Optimering af anlæggets ydeevne og processer
- Daglig ledelse af et mindre team på anlægget
- Direkte reference og dialog med Teknisk Chef i Pankas A/S
Om dig:
Du er typen, der tager ansvar naturligt – og som motiveres af at få frihed til at gøre tingene rigtigt. Du trives med både praktiske og ledelsesmæssige opgaver og holder hovedet koldt, når der opstår udfordringer.
Vi forestiller os, at du har:
- Erfaring med drift af tekniske anlæg – men ikke et krav
- Gode samarbejdsevner og evnen til at motivere dine kollegaer
- Kendskab til processtyring, overvågning og IT-systemer
- En struktureret, initiativrig og løsningsorienteret tilgang
- Det er en stor fordel, hvis du har en håndværksmæssig uddannelse eller anden teknisk baggrund
Vi tilbyder
- En fleksibel rolle med mulighed for at præge indholdet alt efter din erfaring og faglige profil
- Et stærkt fagligt miljø med kolleger, der deler viden og støtter din udvikling
- Arbejdet er sæsonbetonet, hvor der må forventes højere arbejdstempo over sommeren, hvorimod vinteren i højere grad anvendes til klargøring og reparationer i et roligere tempo.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Teknisk Chef David Bredahl på telefon: 29 37 95 96.
Ansøgning og CV sendes snarest til HR-ansvarlig Anja Lindhardt på al@pankas.dk.
Sjællands Emulsionsfabrik A/S (SE), som ejes af Pankas, er en moderne dansk produktionsvirksomhed, der fremstiller forskellige bitumenbaserede produkter. Produkterne anvendes typisk i forbindelse med produktion og udlægning af asfalt.