Pankas har udlagt 200.000 m² asfalt på Øresundsmotorvejen

mmmmmmmm

Efter 28 dages (og nætters) uafbrudt intenst asfaltarbejde afsluttede Pankas Sjælland den 8. maj en af de største entrepriser i Pankas Danmarks historie. I alt ca. 200.000 m² motorvej (inklusiv en række broer og ramper) henover Amager, forbi lufthavnen og ud til Øresundstunnellen har fået nyt slidlag. Bygherren var Sund&Bælt, som står for driften af Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen. Entreprisen omfattede udover asfaltarbejde også fræsning, kørebaneafmærkning, overfladebehandling i nødspor, kantfyldning samt afskiltning.

mmmmmmmmm

mmmmmmmm

Allerede i udbudsmaterialet blev der redegjort for, hvilke omfattende krav bygherren Sund&Bælt havde til kvalitet af materialer, udlægningsprocessen, sikkerhed og miljø og ikke mindst trafikafviklingen. Et af udbudskriterierne var eksempelvis jævnheden af den udlagte belægning, hvor de bydende entreprenører skulle redegøre for, hvorledes de kunne optimere jævnheden af belægningen. Heldigvis er der i Pankas både moderne og velholdt materiel samt dygtigt og erfarent personale, så vi har uden større problemer kunne imødekomme bygherrens krav til en jævn asfaltbelægning og den færdigudlagte belægning fremstår i dag flot og jævn med en god kørekomfort.

mmmmmmm

mmmmm

Den jævne belægning er bl.a. opnået ved at anvende 13 meter lange mulitplex skinner på udlæggeren, som ved hjælp af lasersensorer styrer udlægningshøjden. Ligeledes stillede Sund&Bælt store krav til sikkerhed og miljø og gennemførte under entreprisen en sikkerhedsaudit, hvor de bl.a. konkluderede: Generelt var det meget positivt at se en velorganiseret udlægnings- og komprimeringsproces og at forberedelsen af arbejderne ved tilkørselsrampen fra Englandsvej skete med overblik og under hensyntagen til kolleger, maskiner og trafikanter. Der var tydeligt positive ansigtsudtryk blandt medarbejderne på vejen op mod arbejdets start, hvilket er godt at se, her efter længere tid med natarbejde.

mmmmm

mmmmmm

Trafikafvikling
Da motorvejen både er en meget vigtig indfaldsvej til København samt den primære adgangsvej til lufthavnen var det meget vigtigt, at trafikken blev generet mindst muligt under entreprisen. Dette lykkedes via minutiøs planlægning af samtlige aktiviteter i entreprisen og daglige briefing-møder, hvor dagens arbejde blev gennemgået og detailplanlagt. En forudsætning for at entreprisen kunne gennemføres uden trafikale problemer var et godt og konstruktivt samarbejde blandt alle involverede firmaer. Både Inreco (fræsning), DOB (overfladebehandling, Eurostar (striber), P. Grønne (kantfyldning) samt Dania Trafiksikring har ydet en stor indsats og har medvirket til, at det hele forløb som det skulle.

Tilfreds kunde og tilfredse brugere
Til trods for at entreprisen var meget kompliceret både udførelsesmæssigt og mht trafikafviklingen er hele arbejdet forløbet næsten gnidningsfrit. Alle involverede Pankas medarbejdere har ydet en kæmpe indsats og har virkelig sørget for, at Pankas har levet op til sit ry som en kvalitetsbevidst virksomhed, der sørger for, at kunderne altid får kvalitet for pengene. Heldigvis er det ikke kun Pankas, som mener dette. Både Sund&Bælt samt Københavns Lufthavn og daglige brugere har, som det fremgår af en række mails, ganske uopfordret rost hele afviklingen af entreprisen.
        
Blandt andet forekommer nedenstående mailkorrespondance mellem Københavns Lufthavn og Sund&Bælt:

Vedr. Vejarbejde Øresundsmotorvejen

Jeg vil gerne rose jer for tilrettelæggelsen og udførelsen af vejarbejdet med nyt slidlag på Øresundsmotorvejen. Det er en fornøjelse at se at denne type vejarbejde kan udføres så det nærmest ikke kan mærkes på morgen og eftermiddags trafikken! Jeg har hørt fra flere kollegaer i Lufthavnen at de er imponerede over hvor professionelt i griber opgaven an!

Venlig Hilsen / Kind regards
Københavns Lufthavne A/S

Til Københavns Lufthavne A/S

Succesen bygger på aftaler med gode og forstående ”naboer” og at vi lige fra blækket var tørt på kontrakten med Pankas har haft et forbilledligt samarbejde samt at entreprenøren har præsteret den bedste planlægning jeg til dato har set af en opgave der er så logistisk svær.

Venlig hilsen
Sund&Bælt

Ligeledes har Pankas modtaget en række rosende mails fra daglige brugere af Øresundsmotorvejen:

Jeg kører dagligt strækningen Malmö - Søborg og har derfor kunnet følge jeres arbejde på Øresundsmotorvejen. Til stor beundring må jeg indrømme. I har lykkedes med jeres arbejde på en måde der ikke har forstyrret trafikken i myldretid. Ikke et spor efter jer når man kommer rullende kl. 7 har der været. Jeg syntes at I har udvist en enorm forståelse og evne til at udføre et stykke krævende arbejde, på et stykke motorvej der er belastet til det yderste i myldretid.Det er en fornøjelse at køre på jeres nyanlagte asfalt. Der er hændt at jeg er kørt forbi om aftenen, mens I har arbejdet og den struktur, disciplin og planlægning arbejdet bærer præg af er en fryd får øjet at være tilskuer til. Til sammenligning startede der vejarbejde på den svenske side. Og sammenlignet med det i har udvist ved motorvejsarbejde efterlader det meget at ønske. Godt arbejdet og god arbejdslyst fremover.

U. Nielsen

Mail sendt til Vejdirektoratet  og Sund&Bælt:

Normalt får I altid skældud, så nu skal I osse ha' ros: den måde og tempo hvorpå belægningsrenoveringen af Amager-motorvejen blev afviklet på var fantastisk! Jeg arbejder i lufthavnen og har mødetider 24/7, og kun én gang har jeg siddet i en (ikke særlig lang) kø. Det er eddermaneme imponerende :-)  Bare I ku' gøre sådan altid!

P. W. Nielsen